Erindringer fra fortiden.
Da jeg var en lille pige, var jeg åben over for det spirituelle - men i en forstand, hvor jeg aldrig helt forstod hvad der skete.
Jeg husker tydeligt én meget specifik drøm jeg havde flere gange.
I drømmen ser jeg et ældre par, vandre ned mod et uendeligt lys.
Parret er iført hvidt tøj, og af en eller anden grund virker de genkendelige.
Parret går ned af den smukkeste grussti med skinnende granit. Rundt om dem er der store frugtbare træer, med de grønneste toppe. Toppene mødes og danner i korridor til lyset.
Igennem mange af disse drømme, når parret aldrig ned til det skinnende lys. Drømmen bliver afbrudt, af et hvisken ved mit øre.
Der går et par år, hvor denne drøm kommer og går, før parret endelig vender sig om, og jeg ser deres ansigter for første gang. De smiler til mig, og giver mig et tak, og vandrer ind i dette uendelige lys.
Jeg gik i flere år med manglende forståelse for, hvorfor denne drøm aldrig kom igen.
Idag ved jeg, at jeg allerede som en lille pige sendte mit første par ind i lyset, hvor de kunne leve som deres oprindelige sjæl igen.
Jeg takker dette par hver evig eneste dag.
Hvis de ikke havde søgt mig, havde jeg aldrig fortalt mine omverden om dem.
Dette par har været med til, at skabe flow til min livskontrakt, og derved den læring jeg måtte gå igennem. Uden læringen ville jeg aldrig være blevet den jeg er idag.
T A K 🙏❤️